Materiale Guide

Du ved sandsynligvis hvad bomuld, polyester og uld er - men det er altid godt at vide mere om det tøj, vi har på; deres egenskaber, miljøpåvirkning og pleje. Denne materialevejledning opsummerer oplysninger om de mest almindelige materialer, der findes i friluftstekstiler, så du kan vælge det rigtige tøj og pleje dem, så de holder længere. Godt for både dig og miljøet!

Lær mere om forskellige materialer

Hvordan vælger man det rigtige tøj, og hvad er gode materialer til tøj? Selvfølgelig afhænger det af, hvornår du vil bruge tøjet og til hvilket formål. Forskellige tekstiler har forskellige egenskaber afhængigt af, hvad de er lavet af, og hvordan de er lavet. I denne vejledning har vi valgt at opdele tekstiler efter hvad de er lavet af: Naturfiber og syntetisk fiber. Blandt naturlige fibre findes tekstiler fremstillet af animalske fibre og plantefibre — i stedet findes der regenatfibre og syntetiske fibre. I slutningen af guiden er der et resumé med nogle råd om, hvordan du plejer dit tøj på en måde, der er mindre skadelig for miljøet.

Naturfiber

Naturfibre er tekstilfibre fremstillet af vegetabilske eller animalske fibre og er generelt mere miljøvenlige end syntetiske fibre — naturlige fibre er f.eks. biologisk nedbrydelige. Animalske fibre er tekstilfibre fra dyr, der hovedsagelig består af proteinfibre og omfatter både hårfibre fra pattedyr og silkefibre fra silkeorme. Plantefibre er derimod fibre, der består af cellulose og udvundet af frø, frugt, stilk og bast fra forskellige planter.

Animalsk fiber

Animalske fibre har forskellige egenskaber, men også fibre fra samme dyreart kan variere. Her ser vi nærmere på nogle almindeligt anvendte animalske materialer.

Uld

Uld er en tekstilfiber, der er lavet af pelsen fra forskellige pattedyr og bruges til at fremstille tekstiluld. Afhængigt af hvilket dyr ulden kommer fra kaldes det forskellige ting, nogle forskellige typer uld er for eksempel kashmir, der betragtes som den fineste, merinoulden som også er tyndere end fåreuld og mohair fra angorageden. Uld har antibakterielle egenskaber, hvilket gør, at det ikke er nødvendigt at vaske det for ofte. Ligesom dun kan uld indkapsle luft, hvilket gør det varmeregulerende, som betyder, at uld både holder dig varm, når det er koldt og kølig, når det er varmt. Derudover har uld evnen til at absorbere vand uden at det føles vådt eller forringet dets varmeevne. Derfor er uld et godt materiale at bære mod huden, som f.eks. skiundertøj og almindeligt undertøj.

Uld er et vedvarende råmateriale, fordi fårene kan klippes mange gange og ikke beskadiges af det. Hos Outnorth har vi besluttet ikke at sælge produkter med uld fra dyr, der udsættes for mulesing. Mulesing betyder en skalpering af bagdelen af fårene for at forhindre insektangreb, men det skader fårene. Dette ønsker vi ikke skal udføres på dyr. Vi sælger heller ikke produkter, der indeholder angorauld.

Som sagt, så behøver du ikke vaske uld særligt ofte, et tip er at prøve at hænge dit uldtøj ud, før du vasker det - luftning er ofte nok til at friske tøj af uld op. Når du vasker tøj af uld, er det vigtigt ikke at vaske det varmere end 30°C, ellers risikerer du, at tøjet krymper. Det er også vigtigt at bruge et mildt vaskemiddel, der er tilpasset til vask af uld. Vaskemidler, der indeholder lanolin kan desuden forbedre dit uldtøj ved at styrke evnen til at være vandafvisende, varmeregulerende og antibakteriel. Uld skal ikke tørretumles, men tørrer bedst på en flad overflade. Du kan forsigtigt strække lidt på tøjet, når det er vådt, for at det skal genvinde sin form.

Dun

Dun er et indre lag af finere fjer på fugle, der ofte bruges som varmeisoleret polstring i udendørstøj eksempelvis dunjakker og udstyr såsom soveposer. Det er takket være dunets evn til at indkapsle luft, at den har god varmekapacitet, men de fleste af produkterne med dunfyld indeholder også fjer. Derfor angives andelen af dun og fjer i et produkt ofte enten som en procentdel (for eksempel 80 % dun, 20 % fjer) eller som to tal adskilt af en skråstreg (for eksempel 80/20), hvor det første oftest repræsenterer dun. Dunprodukter har ofte en værdi kaldet Fill Power, som måles i cuin og angiver fluffiness af dunfyldet. Fill Power-værdien fortæller dig ikke, hvor varmt et produkt er, men snarere kvaliteten af dunet. Fill Power måler, hvor mange kubiktum fluff er ounce af dunfyldningen giver. Lidt besværligt — det vi ved, men man skulle tro, at en højere Fill Power som 900 cuin, er gavnligt, hvis du ønsker en let og tynd dunjakke, hvorimod hvis du er ligeglad med vægt eller tykkelse, så er en 500 cuin jakke er lige så god. 500—650 cuin Fill Power er tilstrækkeligt til de fleste vejrforhold, mens 700—900 cuin anbefales for den letteste vægt muligt eller meget kolde klimaer.

Hos Outnorth arbejder vi med bæredygtighed i alle dele af virksomheden, og vi har besluttet at kun sælge dun fra dyr fra fødevareindustrien. Dette skyldes at dunproduktion, hvor hele dyret anvendes tager højde for et mere bæredygtigt forbrug af dun. Derudover sælger vi heller ikke dun fra dyr plukket levende, dette for at minimere dyrenes lidelser.

Det er vigtigt at pleje sine dunprodukter, er du for eksempel nødt til at vaske din dunjakke, er det vigtigt først at læse på vaskeanvisningen i jakken og følge instruktionerne. Det nemmeste er derimod at tage pletter væk med en vaskesvamp eller klud for at spare naturens ressourcer, din tid og forlænge dit tøjs levetid. Men hvis hele jakken virkelig skal vaskes, anbefales enten håndvask, hvilket godt kan gøres i en spand, balje eller badekar med et mildt vaskemiddel. Eller du kan vaske jakken i vaskemaskinen ved max 40 °C med et mildt vaskemiddel. Tørringsprocessen er vigtig for dunet for at bevare sin fluffiness. Det har længe været anbefalet at tørre dunjakken i tørretumbleren med nogle tennisbolde, men vi hos Outnorth ved, at dun og fjer kan brække, hvilket får dem til at blive skarpe, så de kan begynde at trænge igennem foret og ydermaterialet og stikke ud fra jakken. Du kan tørre dunjakken i tørretumbleren, men tør den ved lav temperatur i ca. 6 timer og tag den ud hver anden time og masserer dunet, for at det skal genvinde sin fluffiness. En mulighed for at få dunjakken fluffy og tør er at hænge den i et varmt, tørt og godt ventileret rum og lade jakken og dun tørre naturligt. Denne metode kræver dog, at du skal ryste jakken flere gange (ca. 2 gange/h) for at fordele dunet jævnt og tørre ordentligt.

Silke

Silke er kokontråde fra forskellige larvers kokoner, der kan spindes til silkestoffer. Silke er værdsat for sin absorptionsevne, hvilket betyder, at det er et egnet tekstil til intense aktiviteter og varmt vejr. I dit friluftstøj findes silke blandt andet i strømper og i udstyr som soveposeforing. Silke er en blød tekstilfiber, der er en del af flere forskellige tekstiler såsom silke og chiffon, der har en glat overflade og let fornemmelse af huden.

For at fremstille silketråd lægges kokonerne i varmt vand, så det kan trævles op, pupperne dør i denne proces. Derimod kan vildsilke dog være en venligere mulighed, da den undertiden er fremstillet af kokoner efterladt af larverne.

For at vaske tekstiler med silke i er det vigtigt at kigge på vaskeanvisningen i produktet. Generelt vaskes silke ved max 30°C, enten i hånden eller på et skåneprogram i vaskemaskinen. Efter vask skal silke dryptørre, silke tørrer hurtigt, så slidtage fra tørretumbleren er unødvendig.

Læder

Læder er et slidstærkt og alsidigt materiale lavet af dyreskind behandlet, så det bliver holdbart. Takket være dets formbarhed er læder et meget nyttigt materiale, der bruges meget til friluftsudstyr og tøj. Læder er vindtæt, hvilket gør det til et fremragende materiale til f.eks. sko, handsker og tasker. Det bliver også vandtæt, hvis du rengør, smører og - frem for alt - giver læderet voks.

Læder har en lang levetid, hvis det håndteres korrekt, så du har mulighed for, at bruge dine læderprodukter i lang tid. Derimod producerer produktionen af læder en del miljøemissioner. De største emissionsårsager i læderproduktion er husdyrbrug, der udsender en del kuldioxid, samt brugen af kemikalier i garvningsprocessen. Hos Outnorth har vi besluttet ikke at sælge læder fra eksotiske dyr som krokodiller, slanger og hajer, eller tamdyr som kat og hund. Derudover sælger vi kun dyreskind fra fødevareindustrien.

Det er vigtigt at rengøre og smøre læderprodukterne for at forlænge levetiden af dem. Læder rengøres med en lille mængde vand og læder sæbe på en klud, gnid læderet og tør af med en tør klud. Derefter skal læderet indsmøres med læderfedt af en slags, du kan endda lave din egen med bivoks og rapsolie, som du smelter sammen. Det er vigtigt, at læderet ikke bliver for vådt, så det tørrer ud. At smøre for meget fedt på åbner porerne for meget, hvilket kan beskadige sømmene. Alt med måde! Det er en god idé også at bruge lædervoks efter fedtet for at beskytte læderet mod vand og snavs.

 

Plantefiber

Plantefibre har også forskellige egenskaber afhængigt af hvilken plante de kommer fra. I modsætning til regenatfiber kan plantefiber ofte høstes flere gange om året, derfor er plantefibre ofte mere bæredygtige og billigere.

Bomuld

Bomuld er den mest anvendte fiber i tekstiler på grund af sin lave pris og gode egenskaber. Bomuld er stærk og varmeledende, som betyder, at den fjerner varme fra kroppen, hvilket egner sig godt til træning og hverdagsbrug.

Da bomuld er et naturprodukt, er det miljøvenligt i sig selv. I modsætning hertil kræves der meget vand under dyrkning og pesticider mod insekter, hvilket bidrager til miljøødelæggelse.

Vask dit bomuldstøj ved 30-60 °C, og sørg for at vaske ved lavere temperaturer, hvis tøjet ikke er meget snavset. Så sparer du energi, penge og dit tøj!

Hamp

Hampfibre kommer fra cannabisplanten og har en lang historie med anvendes til frilufts- og sportsudstyr. Eksempelvis blev lærred eller sejldug oprindeligt lavet af hampfibre. I dag er hamp på vej tilbage på markedet takket være dens holdbarhed. Hamptekstiler minder om hørtekstiler, da det har en lidt grovere tekstur og er dermed stærkere end bomuld. Ligesom uld er hamp antibakteriel og modvirker dårlig lugt, derudover tørrer hamp hurtigt.

Hampfibre er fuldstændigt biologisk nedbrydelige, hvilket gør dem bæredygtige. Hamp behøver ingen pesticider eller kunstgødning samt giver en stor høst pr. hektar, hvilket gør det til en mere miljøvenlig alternativ end for eksempel bomuld. Plantens rødder binder desuden jorden og forhindrer jorderosion. Fra et miljøperspektiv er hamp derfor et meget godt valg med gode egenskaber til holdbart tøj.

Hamp risikerer ikke at blive ødelagt ved vask, men bliver blødere efter hver vask. Det anbefales at vaske hamp i 30 °C og gerne i en vaskepose, helst med let centrifugering for at undgå krølning. Vaskemidler med optisk blegemiddel anbefales ikke. Du kan trække tøjet i form efter vask og derefter hænge eller lægge det fladt til tørring. Det samme gælder her som med uld, prøv at lufte tøjet, før du vasker det for at spare på naturens ressourcer, da hamp naturligt er antibakterielt.

Hør

Hørtekstil er lavet af plantefibre fra hør. Hør er et tekstil, der oftest findes i boligtekstiler, men kan også findes i friluftstekstiler. Egenskabsmæssigt er hør et stærkt og langlivet materiale takket være de lange tekstilfibre. Hør absorberer vand godt og tørrer hurtigt, hvilket gør det til et dejligt stof at bære i varme klimaer.

Fremstillingsprocessen for hør er lang, men det kræver ikke så mange pesticider, da det ofte vokser i koldere klimaer. Hør er derfor et mere bæredygtig valg end bomuld og syntetiske stoffer. I modsætning hertil forfalder hør, hvilket får iltforbrugende stoffer lækker ud i vandet. Derudover anvendes ukrudtsmidler i de fleste steder, hvor det dyrkes.

Hør kan vaskes i op til 60 °C, men ofte er en koldere temperatur som 30-40 °C nok. Men også hør kan luftes for at blive opfrisket, og pletter kan fjernes med en vaskesvamp og vand. For at tørre hør anbefales tørretumbling ved en lavere temperatur eller lade tøjet tørre hængende.

 

 

Syntetiske fibre

Syntetiske fibre er kunstigt fremstillet. Regenatfibre fremstilles af naturlige produkter, hvor molekylerne omdannes til en opløsning, som derefter reformeres (regenereres) til en tekstilform. Syntetisk fiber fremstilles i stedet af syntetiske organiske polymerer.

Regenat fiber

De regenatfibre, som vi nævner her, tilhører alle cellulosegruppen, men der er også celluloseacetatfibre, der er mindre almindelige. Regenatfiber har forskellige egenskaber afhængigt af det naturlige produkt, der anvendes såvel som fremstillingsprocessen.

Lyocell

Lyocell, eller Tencel, som er et populært handelsnavn, fremstilles af gran eller andre træer. Lyocell ligner mange andre almindelige tekstiler som bomuld og hør, men er mere absorberende end bomuld. Derudover har lyocell gode fugttransporterende egenskaber, hvilket får tekstilet til at føles blødt og luftigt. Lyocell er godt til hverdags- og træningstøj takket være dets egenskaber.

De kemikalier, der anvendes til fremstilling af lyocell, anvendes i et lukket system, der gør fremstillingsprocessen mere miljøvenlig end andre menneskeskabte fibre, som udleder en del miljøfarlige stoffer. Desuden er opløsningsmidlet, der anvendes til lyocell, skånsomt mod miljøet. Nogle gange bruges bambus også som råmateriale, hvilket er gavnligt ud fra et bæredygtighedsperspektiv, da bambus vokser hurtigt, har brug for mindre vand og ingen pesticider.

Lyocell tåler vask og kan vaskes ved 30-40 °C og derefter hænges til tørre. Du kan endda fjerne pletter med en vaskesvamp og lufte tøjet i stedet for at vaske det.

Modal

Modal er et blødt og elastisk tekstil, der i vid udstrækning bruges til lingeri, træningstøj, sengetøj og håndklæder. Modal er lavet af bøgetræer, der ikke kræver særlig meget vand for at vokse, derfor er modal et bæredygtigt alternativ til bomuld. Noget, der adskiller modal fra for eksempel viskose, er, at den er stærk, selv når den er våd, og at tekstilet ikke mister sin form.

Modal er et biologisk nedbrydeligt tekstil og betragtes som mere miljøvenligt end bomuld, fordi fremstillingsprocessen af modal bruger 10-20 gange mindre vand end bomuld. Tekstilet er fremstillet af regenereret cellulose fra bøgetræer, men processen kan forårsage miljøpåvirkende emissioner.

Modal kan modstå vask ved enhver temperatur, men en koldere temperatur som 30 °C anbefales. Tør derefter hængende eller ved en lavere temperatur i tørretumbleren. Tag det gerne ud og hæng tøjet op, mens det stadig er fugtigt, for at undgå at det krøller.

Viskose

Viskose er et let og åndbart tekstil, der er ofte bliver brugt i træningstøj og t-shirts. Derudover er viskose absorberende og blød, den ligner silke, men føles som bomuld.

Viskose er fremstillet af cellulose fra forskellige træer, og de kemikalier, der anvendes under fremstillingsprocessen, påvirker naturen, hvis de frigives. Der bruges meget vand til dyrkning af træer i viskoseproduktionen, derfor er bambus et alternativ, som bruges i dag. Bambus vokser hurtigt, behøver for mindre vand og ingen pesticider - derimod bruges der ofte store mængder kemikalier, der påvirker dyr, natur og mennesker.

Når du skal vaske dit viskosetøj, er det vigtigt at huske, at viskose kan miste sin form eller krympe. Derfor anbefaler vi at vaske viskose i hånden eller ved vaskeprogrammer med kortere centrifugering og ved max 30 °C. Ligesom med uld er det så godt at lægge tøjet forsigtigt fladt i et godt ventileret rum til tørring. Dette skyldes, at viskose mister sin styrke, når det er vådt og kraftig centrifugering, uforsigtig håndtering som at vride tøjet eller vaske det for varmt kan ødelægge dit tøj.

Syntetisk fiber

Syntetisk fiber minder om plast, da de er fremstillet af syntetiske organiske polymerer, ofte råolie. Da syntetisk fiber er stærke og elastiske, egner de sig godt til brug i eksempelvis træningstøj. Derimod har syntetisk fiber ringere absorptionsevne, hvilket betyder, at de let danner statisk elektricitet.

Akryl

Akrylfiber er holdbare fibre fremstillet af polyacrylonitril eller polyacryl. Takket være sin lette vægt, varmende og bløde egenskaber anvendes akryl i f.eks. strømper, huer, handsker og mellemlag. Akryl kan også efterligne andre materialer afhængigt af brugen af fibrene - det kan efterligne bomuld og er også lavet til imiteret pels.

Ved fremstillingen af ​​akryl kræves derimod opløsningsmidler og kemikalier, som har stor miljøbelastning, hvis de frigives. Derudover kan akryl frigive mikroplast, der kan lække ud i naturen, når materialet vaskes, hvilket forårsager miljøødelæggelse.

Da akryl er formstabil, kan tøj af akryl vaskes i vaskemaskinen ved 40°C. Tørretumbling anbefales ikke, da det kan medføre, at tøjet mister sin elasticitet og form. Vask tøjet i en vaskepose, der filtrerer det meste mikroplast fra, og husk at vaske akryltøj så sjældent som muligt for at skåne miljøet.

Elastan

Elastanfiber er en polyurethanfiber, der er kendetegnet ved at være meget elastisk. Ofte bruges elastan kun i en mindre andel i tøj fremstillet af andre fibre, såsom bomuld eller polyester. Takket være sine hurtigtørrende og elastiske egenskaber bruges elastan ofte i træningstøj, badetøj, undertøj og strømper. Følelsen af elastan mod huden er blød og giver dig mulighed for at bevæge dig uden begrænsning.

Ligesom akrylfiber kræver produktionsprocessen af elastan også opløsningsmidler og kemikalier, der kan have en negativ miljøpåvirkning. Derudover kan elastan, når det vaskes, frigive mikroplast i vandet, der påvirker vandorganismer negativt.

Når du vasker tøj med elastan, er det godt at kigge på vaskevejledningen på etiketten i tøjet, da elastan ofte blandes med andre tekstilfibre, der muligvis skal vaskes på en bestemt måde. Generelt kan elastan derimod vaskes i koldt vand, 30 °C anbefales for ikke at ødelægge materialets elasticitet - selv skyllemiddel bør undgås af samme grund. At hængetørre tøj med elastan er også fordelagtigt, da elastan er varmefølsom.

Polyamid

Polyamid, eller nylon, som det også er kendt som, er en gruppe syntetisk fibre, der ligner silke i udseende. Polyamid er kendetegnet ved dets elasticitet og slidstyrke; derudover bliver polyamid sjældent krøllet. Polyamid har mange anvendelsesområder og findes i alt fra faldskærme og reb til fiskenet og tøj. I frilufttekstiler findes polyamid i alt fra undertøj og skiundertøj til dine yderste lag.

Polyamid, som alle syntetiske fibre, er plastlignende, og i produktionen af fibrene kræves kemikalier, der kan skade både dyr og natur. Derudover kan polyamid afgive små plastpartikler, der også kan skade vandorganismer, men dette kan imødegås ved hjælp af en specielt tilpasset vaskepose, der filtrerer bort en del af mikroplasten.

Polyamid blandes ofte med andre tekstiler, og derfor kan det være klogt at læse vaskevejledningen på etiketten i tøjet. Generelt modstår polyamid op til 40° C og holder formen godt uden at krympe. Da polyamid tørrer hurtigt, anbefales det ikke at tørretumle det for at undgå unødvendigt slitage.

Polyester

Polyester er den mest almindelige syntetisk fiber og en af de mest almindelige tekstilfibre i tøj generelt. Som en slidstærk, elastisk, rynkefri og fugttransporterende tekstilfiber er det ikke underligt, at polyester er blevet populær. Polyester forekommer i det meste tøj lige fra undertøj til vinterjakker.

Polyester kræver miljøfarlige kemikalier i fremstillingen og kan udsende mikroplast i vaskemaskinen, ligesom andre syntetisk fiber. Det positive er imidlertid, at polyester kan fremstilles af genanvendt plast, hvilket bliver mere og mere almindeligt blandt friluftstekstiler.

Polyester kan vaskes op til 40 °C for ikke at risikere, at tøjet krymper i vaskemaskinen. Da polyester tørrer hurtigt og er varmefølsomt, anbefales tørretumbling ikke, lad tøjet tørre hængende i stedet. 

Polypropylen

Polypropylen (polypropylen eller PP) er en tekstilfiber, der er varmeholdende og fugttransporterende. Derfor bruges polypropylen ofte i basistøj som undertøj og strømper, men også i træningstøj. Polypropylen er også almindelig i emballage og legetøj.

Polypropylen er en syntetisk fiber og fremstilles af propen, en fremstillingsproces, der kræver kemikalier, der kan være miljøfarlige, hvis de udledes. Derudover kan polypropylen frigive mikroplast i vaskemaskinen, hvilket kan skade dyr og natur.

Da polypropylen ofte blandes med andre tekstilfibre, er det vigtigt at læse vaskevejledningen i tøjet, inden det vaskes. At vaske ved en lavere temperatur sparer energi og slider mindre på tøjet. Derudover er det en god idé at vaske tøj af polypropylen i en vaskepose, der opfanger mikroplast, for at forhindre, at disse lækker ud i naturen.

Polyuretan

Polyurethan (PU) bruges til at fremstille elastan, men kan også bruges som en blød plastbelægning over andre tekstiler. Belægningen gør materialet vandtæt, men alligevel blødt og behageligt. Nogle polyurethanbelægninger har også evnen at ånde og kaldes derefter membraner. Hvis du vil læse mere om membran den pleje, anbefales vores membranguide. Polyurethan bruges hovedsageligt på regntøj, skaltøj og vanter, der skal være vandtætte.

Polyurethan bruges som et alternativ til PVC-belægninger, der ofte indeholder phthalater for at gøre belægningen blødere — derfor er den allerede bløde PU-belægning et bedre valg. Derudover lægges nogle belægninger på indersiden af det ydre stof, for derefter at lægge en imprægnering på ydersiden. Disse imprægneringer kan indeholde fluorcarboner (PFAS eller PFC'er), der kan være farlige både for naturen og for mennesker.

For at dit polyurethanbelagte tøj skal holde længere, er det bedst at undgå at vaske dem. Det er bedre at tage en klud i stedet og tørre tøjet af eller skylle det i vasken. Hvis tøjet virkelig skal vaskes, anbefales det at gøre det med vrangen ud og på et skåneprogram med et mildt vaskemiddel og uden skyllemiddel. PU-belægningen kan ikke gendannes, hvis de er blevet ødelagt, derfor er det vigtigt at passe godt på dem.

 

Tips om bæredygtighed

Tekstilindustrien er et stort klimaskurk, og det er ikke let at vælge det mest miljøvenlige materiale netop fordi alle tekstiler har deres fordele og ulemper. I sidste ende er valget dit, og subjektive holdninger kommer ofte i spil; måske vil du holde dig væk fra animalske produkter, ellers ser du måske mikroplast som den største trussel mod naturen. Uanset hvad du vælger, vil vi have dig til at føle dig tilfreds og godt tilpas i dit tøj. Men hvordan minimerer du tøjets miljøpåvirkning?

1. Vask ofte nok – i stedet for at vaske tøj i vaskemaskinen, kan du bruge en klud eller svamp til at fjerne pletter. Du kan også lufte tøjet, der skal opfriskes - hæng tøjet ud i haven, på balkonen eller bare i et åbent vindue. Husk, at mørkere tøj ikke skal luftes i direkte sollys, så kan det falme. Når du vasker, skal du sørge for at fylde maskinen godt op, at vaske med koldere vand og undgå skylllemiddel. Dette vil ikke kun spare naturens ressourcer, men også forlænge dit tøjs levetid. Der findes også vasketøjsposer, der opfanger mikroplast. Det posen opsamler, kan du derefter smide i skraldespanden eller støvsuge op.
2. Pas på tøjet! Det tøj som du ikke længere bruger - prøv at give det væk eller sælg det. At give tøj væk til nære og kære er en mulighed, at skænke til velgørenhed en anden. I dag er det endda nemt at sælge dit tøj; hos Outnorth, for eksempel, du kan sælge dit friluftstøj på Reuse.
3. Køb smart - sørg for kun at købe ting, du har brug for, så sparer du på naturens ressourcer og dine penge. Det kan endda være værd at tænke på kvaliteten af de ting, du køber, det er bedre at vælge noget, der holder i lang tid, end noget du skal udskifte efter at have haft det på et par gange.

 

Hvilket stof er bedst?

For at komme tilbage til det spørgsmål, vi stillede i starten - hvilket materiale, der virkelig er bedst? Nu bliver det klart, at det er subjektivt og helt afhænger af, hvad du skal gøre, og hvad du menerom pleje og bæredygtighed. Der findes ikke noget materiale, der præcis er det bedste, alle tekstiler har forskellige egenskaber, der egner sig mere eller mindre godt til forskellige aktiviteter. Denne guide har forhåbentlig givet dig den information, du skal bruge for at besvare dine spørgsmål om forskellige materialer, så du kan vælge, hvad du allerhelst vil have på, og hvordan du bedst plejer dine tekstiler.